tirsdag den 10. november 2009

WMP 10 DRM C00D11DA issue: MSDN KB916249

Man har jo YouSee play, ja man har, for man har stadig et YouSee Bredbånds kabelinternet abonnement i det der hus, der står tilbage efter den der skilsmisse.

Selvom jeg synes det stinker værre end rådden rottebefængt torsk at være låst til en internetudbyder for at have adgang til 'deres' ('mit' er det jo ihvertfald ikke) musik, så giver det jo en ret så fantastisk frihed til at eksperimentere og udforde ens lyttefelt og musiksmag.

Så, ja, det bruger jeg noget, og også på arbejde hvor jeg er låst inde i en Windows verden i administrationssammenhæng og "standardværktøjer", hvor jeg tilgår et Windows skrivebord gennem en Citrix klient fra min skønne dejlige Linux workstation (der hvor alt det vigtige arbejde foregår ;).

Nå, men Window Media Player 10 i min Windows verden ville pludselig ikke spille de Play numre jeg havde liggende, meldte en licens verificerings fejl, nærmere betegnet:
--
PC00D11DA - Windows Media Player cannot play, synchronize, or burn a protected file because an error occurred while verifying the license.
---
Man kunne jo så trykke "Web Help" hvilket resulterede i en fejlmelding fra MS support siden, om at emnet ikke eksisterede...

Fuck crap, rådne DRM lort pis crap, fingre og lignende fløj gennem luften, inden jeg brugte 20 minutter på at surfe Google råd og vejledning, prøvede alle de gode forlsag; slet cache, slet cookies, slet den skjulte drm fil (kan jeg jo ikke få adgang til når jeg ikke er adm..), men ingen bedring.

Fuckede det et par timer, mens jeg manglede musik, men er sgu sådan at jeg vender tilbage til problemer når først de er der... Så surfede lidt mere, og endte på en forum side for nogle streamer nørder, som snakkede om det samme problem. Her var der henvisning til MS support artikel KB916249, som beskrev problemet og anbefalede en 3. parts løsning, som indebærer at downlowde et tool udviklet af Napster, ja Napster de der tidligere meget udskældte P2P fildelere.

Toolet resetter hele DRM skidtet i WMP (dvs. smadrer alle licenser du har, så vær varsom med at lege), og for hunde, hvor det virkede!! Ren vellyd igennem WMP igen (ja, ok lyden crapper igennem et Citrix lag som sampler den ned i noget 16 bit lav samplerate noget, før den når mine ører, men det et bedre end ingenting).

Men sgu underligt at de ikke lige selv smækker et tool sammen til det, det virker da ret så meget som knæfald for Napster at henvise til deres tool.

Men nå, fik løst issuet, og koder videre med Stella Polaris, Le Corps Mince de Francoise, Röyksopp og alt det andet øreguf jeg er hooket på for tiden strømmende ind i hovedet.

mandag den 9. november 2009

Tidlig ekstrem-søndag i naturen

Havde den fedeste (og tidlig, var oppe 6.30...) tur i går med paraglider (og hangglider) klubben op87.dk til halvøen Broager Land ved Sønderborg (nærmere betegnet området omkring Spar-Es Camping).

Målet var at komme op i tandem paraglider, men det lykkedes ikke pga. for meget (op mod 11 m/s) pulserende og skæv vind. Det skal nu nok lykkes på et tidspunkt, er helt garanteret med på flere af den slags ture.

Det var alligevel fedt at få en fornemmelse af sporten, og hvad den indebærer, have en skøn dag i naturen med sjove mennesker og nye oplevelser.
Hey, det lyder helt eventyr-agtigt ;)

Nåede så langt at jeg fik prøvet at ground handle med en øveskærm, dvs. få udstyret på, med skærm og hele svineret, og så bare stå at lege med skærmen for at få en fornemmelse af hvordan man styrer sådan en sucker.
Skærmen var en øveskærm der ikke har stort nok areal til at man kan blive løftet, men stadig nok til at mærke en del træk i snorene ;) Det gik meget fint, formåede ikke at crashe skærmen en eneste gang, så synes det var en ok success!


Her et shot med god koncentration.


Og et gruppe billede af hele flokken (minus Jan der foto'er).

Der er lidt flere billeder i mit Facebook album.

Jeg glider videre...

fredag den 6. november 2009

Danmarkst, den mest sværreste sprog


Hvorfor skriver man dog sådan en tekst?! 'Bekræfte skriftlige data' når det handler om at brænde/skrive data til et medie, så er det sgu da hjernedød oversættelse. Ingen fatter jo en disse af hvad det betyder, medmindre man har set den engelske tekst ('verify written data') og har lidt omløb i hjernen.
Suk.
Det er heldigvis en halvgammel version af Nero jeg stødte tilfældigt på, så jeg tror på det er rettet af en flov oversætter 5 minutter efter deadline. Havde ellers helt glemt hvorfor jeg har aversioner med dansk oversætte programmer, men jeg er måske bare blevet forvænt med højkvalitetsoversættelser i fri software (open source) verdenen?

mandag den 26. oktober 2009

Lyrics: Ormen & Alberte - Det er noget tosser gør

Her kommer teksten til Ormen & Albertes "Det er noget tosser gør", der også har lidt Blæs Bukki indover.
Hør den på Albertes eller Ormens myspace, eller læs lille interview og hør singlen fra DR, den er så vidt jeg kan se ikke udgivet endnu.

Kunne ikke finde lyrics nogle steder på nettet, og var simpelthen nødt til at få den ned på skrift, synes den var så slående og dejlig og blød og accepterende og livsbekræftende og eftertænksom og ærlig og...

Weekendens oplevelser og encounters ledte mig direkte til det her track, og på sporet af Alberte & Ormens samarbejde, som virker til at være helt fantastisk.
Tak til Katten for inspirationen, og tusind tak for kage! Arrhuwww ;)

Ormen & Alberte - Det er noget tosser gør
jeg gik ud
og fandt mig selv en mand
30 eller deromkring

han kunne bære selv
en skrøbelig drøm
af tvivlsom karakter

han sagde
rolig
jeg bliver her til vi dør
og det troede jeg på
det er noget tosser gør

jeg gik ud
som et lys midt i en drøm
jeg hørte ikke noget

da jeg vågnede
var drømmene væk
strøm og tid og kæresten
var gået

han sagde
rolig
jeg bliver her til vi dør
og det troede jeg på
det er noget tosser gør

min sti er ren
som mudderbrydning
troskab får en ny betydning
når de lægger sig som gødning

og

de lokker med en blød-ting
siger de savner sådan en hård-ting
gider ikke snakke som Jørn Hjorting
når vi' mellem deres lår-ting
man giver ting og man får ting
til man finder sig en ny-ting
går og svæver rundt på en sky-ting
måske bare en hurtig by-ting
falder baglæns ind i rytmen

og så knalder man ud
bliver besat af deres baller og hud
man vil have mer'
én der varm når det sner
én der dufter af violer
én der god til at massér
én med 80'er dusk
og én der bare er glatbarberet
arrrrhuw

det er utroligt
vi overhovedet gider bage
når vi får
sådan en lille bitte kage

han gik ned
efter noget i sig selv
jeg er tilbage om et kvarter

han gik ud
så nu låser jeg min dør
hvad der findes her
det bliver her
det bliver her

han sagde
rolig
jeg bliver her til vi dør
og det troede jeg på
det er noget tosser gør

det er utroligt
vi overhovedet gider bage
når vi får
sådan en lille bitte kage

onsdag den 14. oktober 2009

2 hjul til den store


Så blev det endelig til virkelighed med en ny cykel til den store datter. Hendes gamle Kildemoes Bikerz Retro (link til 2010 model, hendes var 2007) blev stjålet på skolen i sommerferien, og siden har det gået med at få styr på politianmeldelse, forsikring og finde den rigtige nye cykel til hende.

Det blev hurtigt klart, at hun var lige stor nok til en 20", men hun var også lige lille nok til en 24" med det horn-styr hun gerne ville have. Heldigvis var både komfort og siddestilling for hende meget bedre på de lidt mere 'damede' modeller. De var heldigvis også så tilpas mere pigede at det ikke var noget problem for hende. Selvom vi har kigget mest så Taarnby cykler (Bella og Princess) , fik jeg med gode råd og vejledning valgt ovenstående lilla Batavus Runner (2010 model, så kan ikke finde den på nettet endnu!). Den er bare smart, med enormt mange praktiske detaljer; bl.a. lilla-glimmer lakering, alu-skærm med boble-effekt, navdynamo, indbygget (ikke-LED) frontlygte, LED baglygte, diodeblink i pedalerne, alu næstenoveralt, 3 Shimano gear i nav. Kvaliteten er ikke at sammenligne med Taarnby, det kan både ses og mærkes.

Jeg skal hente hende med den på skolen i eftermiddag, og er rigtig rigtig spændt på hvad hun siger til den. Forhåbentlig bliver hun lige så vild med den som jeg (ellers har jeg sikret mig at jeg kan komme af med den, hvis det går helt galt).

Så mangler jeg bare at få styr på min egen cykel-situation. Er da lidt spændende hvor meget jeg komme til at mangle bilen, når ungerne kommer hjem igen.

søndag den 11. oktober 2009

Fra Toyota er du kommet...


... fra Toyota skal du igen udrulle.

Har lige sagt farvel til den trofaste Avensis der har tjent min tidligere familie gennem 2.5 år, og er på gåben på vej hjemad fra Toyota Esbjerg. Selvom handlen kunne have været økonomisk bedre (men over en finanskrise kan man ikke forvente mere), er det med en god positiv fornemmelse i maven.

Jeg ser det som en af de store milepæle i skilsmisseforløbet, ihvertfald omkring de rent materielle konsekvenser. Indtil videre har vores materielle besiddelser været stort set uændret. Det fælles hus står som det altid har gjort, bortset fra at jeg er rykket ud, og ind i min egen lejlighed, men med møbler vi i fælles hjerneblødning købte til en fælles lejlighed, som vi havde en periode, mens vi forsøgte at finde ud af hvad der skulle ske i vores liv.

Nu kom vi et skridt videre i vores uafhængighedsgørelse, og det er det der tæller. Skidt pyt med de par hundred tusinde vi har mistet på den bil. Selvom jeg har kæmpet for at minimere dem, så kan jeg kun trække på skuldrene over dem, og glæde mig over at vi begge nu kommer et skridt nærmere den virkelighed der er et faktum, og ikke en fake fælles virkelighed ingen af os egentlig ønsker.

Håber min tidligere kone er klar til at møde den virkelighed, og ønsker hende alt held og lykke med det, jeg ved at jeg er klar, superklar!

fredag den 9. oktober 2009

Ladcykel, part II

Lige en hurtig opdatering på ladcykelmissionen. Graver stadig i emnet, og finder lidt flere afarter af ladcykler:

Johnny Loco Cargo Cruiser her er en lidt mere cruiser/laid-back christiania-agtig en af slagsen. Kan også købes i DK, og mere info, på delvis hollandsk, kan findes på firmaets hjemmeside (flash crap uden mulighed for direkte link).

Danske Velorbis har jeg aldrig hørt om, men de har en model der hedder Mobii, som ser rigtig fiks ud. Prisen på ~kr. 15000 virker også fornuftig.

En lidt spøjs en er Troikar (også her og her), "One Bike, Four Happiness", som minder lidt om trioBike i fleksibilitet.

Den er asiatisk af afstamning, engelsk er ihvertfald ikke en option på hjemmesiden. Det er nærmest en klapvogn med pedaler, men som også kan blive til en ren klapvogn, cykel eller et løbehjul! Der ser dog ikke ud til at være så meget plads i ladet, som på de skandinaviske ladcykler.

Har også fundet en officiel (ligner det) trioBike YouTube channel med demovideoer af trioBikens features. Den er jeg stadig mest tændt på lige pt.

Lægger iøvrigt mærke til flere og flere ladcykler her i Esbjerg, efterhånden som jeg har fået fokus på dem. Har ihvertfald set mindst 3 forskellige Niholaer der kører rundt i mit nærområde. Men ikke rigtig nogle af de andre typer, bortset fra en vaskeægte Christiania bike der står parkeret til udstilling hos Boldesager Cykellager.

Hvis du er interesseret i ladcykler, så prøv at søge på bakfiets på Google/YouTube, der er mange der beskæftiger sig med dem under det hollandske navn...

Blandt andet hygger de sig rigtig med deres ladcykler i Holland, her er en video af et mor race på ladcykel i Amsterdam, med indtil flere discipliner repræsenteret ;) Og lidt video fra Californien, hvor det virker til at være helt uhørt at drive sig selv frem på sådan et apparatur!