tirsdag den 27. juli 2010

Mere hang i paraglider!

Havde hyret min mor til at køre mig og ungerne til Marbæk til noget aftenflyv. Prognosen sagde vest, syd-vest på 5-8 m/s. Skulle mødes med Jan på Gulebjerg kl. 17. Da vi holdt på Gulebjerg var Jan og Karsten, som var stødt til, dog på Sjelborg og lure på vinden, men da den var mere nord-vest kørte vi alle tilbage til Gulebjerg. Pakkede tøser og farmor ud, fint vejr til at de kunne hygge på jorden mens vi andre hyggede i luften.

Jeg startede med tre ture med Jan som radio-coach, lidt problemer med at få mig vendt ordentligt i det lidt ujævne startområde, så de første to gange fik jeg højde med krydsede liner, men bare ro på og de drejer sig selv fri. Snittede et træ på skrænten med et par liner på en af turene, ups! Har lovet Jan aldrig at gøre det mere ;). Karsten fik blæret sig med noget vægtstyring, og han fangede et ordentlig løft hvor han fik rigtig god højde på.



Michael og unger dukkede op, og jeg fik justeret mine lårstropper, hvilket gjorde både komforten i selen bedre og gav mig meget større føling med skærmen under flyvningen. Fik yderligere tre ture med Michael i radioen, lavede et par røvlandinger på skrænten, skulle lige lære hvornår det er tid til at opgive at få mere løft og søge til landing. Sidste tur var helt perfekt, fantastisk måde at slutte dagen på ;)

Min mindste Maika var helt x-et når jeg fløj, og kom rendende storgrinende efter mig henad skrænten. ;). Både Michaels og mine unger hyggede sig, og var godt tilfredse med at vi var forbi Stryhns på vej hjem for at tanke op med en is.

Billeder i Facebook galleriet.

torsdag den 22. juli 2010

Første hang i paraglider!

Yes! Så fik jeg mit første hang i paraglideren på Vejers strand i aften. Det var jo helt eminent!

Utroligt som der pludselig kommer endnu flere ting at skulle holde styr på og kontrollere når man hænger deroppe Vink.

Så kan man godt se bort fra at jeg nær kom for sent til toget, ikke fik aftensmad, ikke kunne få groundhandlingen ordentligt i gang og mistede min trofaste W595 telefon et sted undervejs.

Fik tre ture henover klitterne med lidt hang på, formåede ikke helt at komme tæt nok på til at blive hængende så længe, men jeg var der! Lavede 2-3 sving på hver tur.

søndag den 18. juli 2010

Para-waiting++ på Vestkysten

Er lige landet hjemme efter en skøn heldags søndags paratur på Vestkysten. Vejrudsigten havde spået stik vestlig vind på 5-8 m/s fra midt på natten, indtil sidst på eftermiddagen hvor den ville dreje lidt sydligt og tiltage en smule.
Det gav jo rigelig anledning til en tur op langs Vestkysten og se på flyveforholdene ;). Dagen bød på en del para-waiting, men også nye erfaringer og møde med nye para-folk.

Jeg startede tidligt ud hjemmefra (var med tog fra Esbjerg kl 6.56...), og stødte til chefinstruktøren (herr. Michael) i Varde, hvor vi fortsatte i bil mod først Nymindegab og derefter Bjerregård. Begge steder var vinden i omegnen af 10 m/s i snit og op mod 13 m/s i stødene, som lige er i overkanten til at flyve på. Vi tog en slapper, tog Thorsten med familie og Jan i audiens, og håbede så ellers på afløjning.

Imens havde vi gang i trænerskærmen på jorden, og indimellem testede Michael om det nu kunne passe at han ikke skulle flyve.

Træneren og jeg i nogenlunde symbiose.
Flere billeder i facebook facebook galleriet.

Over middag vendte vi næsen mod Gulebjerg, hvor vi vidste der sad et hold Vingesusere (paragliderklub fra Østkysten). Her var vindforholdene de samme, så vi chillede lidt mere i nyt selskab, indtil Jan pludseligt og meget resolut tog hans skærm og kastede sig i luften. Så kunne der flyves!
Vinden var noget turbulent, og ikke rookie-egnet, så jeg fik en god og svedig omgang groundhandling med stor skærm, Michael og Jan fik en gang god flyv og de lidt mere rutinerede elever fra Vingesus (pixs her og her) fik noget hang over skrænten.


Jan over Gulebjerg.
Flere billeder i facebook facebook galleriet.


Henad klokken 17 var vinden dog løjet så meget, at der ikke var meget mere at komme efter, og OP87 tøffede hjemad.

Glæder mig som et barn til at prøve noget rigtig hang, på næste tur, forhåbentlig!

torsdag den 8. juli 2010

Aften-paragliding ved Gulebjerg

Var ude på Gulebjerg ved Marbæk den anden aften, og forsøge med lidt paragliding med Michael fra op87.

Vindmåleren på Esbjerg Havn var i udu, så vi kunne ikke tjekke den præcise vindretning hjemmefra, og det viste sig at den var både skæv, og for kraftig til noget reelt flyvning. Den smøg sig langs med bugten og klitterne, og blev næsten parallelt med kystlinjen ved Gulebjerg. Michael forsøgte sig med lidt hoppen rundt på klitten, mens jeg blev på jorden og fik øvet lidt ground handlling.

Fandt nogle lokale vejrstationer efterfølgende: Esbjerg havn, privat gut i midtbyen, og en privat gut i Sædding.
Dmi.dks vindoversigt for sydjylland giver et godt overblik.


Paragliding at Gulebjerg, Esbjerg, Denmark from Mikkel Kirkgaard Nielsen on Vimeo.




Michael demonstrerer at selv uden skærm kan klitten være sjov at lege på ;)