Slidte fødder og mors grøntsagsgryder

Vel tilbagevendt til det vestjydske efter 24, plus det løse, timers fantastiske løbe og socialiseringoplevelser med Løbeklubben på Facebook i Viborg til 24 timers løb, får man overdraget Kasper og Henrik til deres respektive familier, og tuller selv hjemad mod Tjæreborg.

Det varede dog ikke længe, inden en bekymret mor fik omdirigeret sin ældste søn til at sætte kursen mod Esbjerg N i stedet, hun skulle da lige høre hvordan det var gået med de bare løbefødder, og havde i øvrigt også lige en gang aftensmad snart klar. En herlig kærlig sjæl, min kære mor.

Beskidte og slidte fødder.

 Det første hun bød på da hun så fusserne, var dog et skønt fodbad, så i med de ømme fusser og nyde lidt varme i al ubelastethed.

Dejlig svalende med et fodbad for de ømme ender på stængerne.

Med fødderne solidt plantet i baljen, og sønnike immobiliseret, kom der lige en lind strøm af lækre grøntsagsretter ud fra køkkenet. Der var ved at være lidt vakuum i de midterste regioner, så det faldt i rigtig god jord.

Mums, ovnbagt spidskål, blomkålsgratin, tomatsalat med hvidløg (hjemmedyrkede tomater) og agurkesalat med agurker også af egen avl. Hertil en mindre omgang protein i form af en frikadelle.

Det var en herlig måde at komme til Esbjerg på, når man nu regnede med at man bare skulle hjem og knokle alle pakkenellikerne ud af bilen inden man kunne komme til at sætte sig og slappe lidt af. Tak for god moderlig omsorg, mor.

Med maven fyldt op og alt skidtet vasket ud i baljen, kom der et par fødder frem der så sådan ud. De er ømme men ikke forfærdeligt medtaget, dog lidt slid på tæer og langs kanten, antydning af vabler på venstre storetå og hæl, og et par enkelte tryksår efter sten.

Nu rene og lyserøde.

Det synes jeg er meget godt at slippe med efter 3 runder (17,1 km) barfodet, og 4 runder (22,8 km) i VFF Speed på den ret grove sti rundt om Søndersø.

I alt blev det for mig til 39,9 km i løbet, plus de afsluttende ca. 700 m i fællesskab til mål (også barfodet) på sidste runde. Alle gjorde en fantastisk indsats, mit eget 8 mandshold hold endte på en 3. plads hvilket vi er grove tilfredse med, eftersom det ikke var de sportslige præstationer der var hovedformålet.

En rigtig dejlig weekend med mange gode oplevelser, tak til alle der var med, og dem der ikke var, kan jeg kun opfordre til at fortryde og tage med næste år.

Vanen og afhængigheden, Wittenborg

Kaffedrikkeri er nok for mange en dårlige vane, især på arbejdspladsen hvor kaffe nærmest er obligatorisk, men min erfaring er at det i høj grad også bliver en fysisk og psykisk afhængighed.

Jeg lærte selv at drikke kaffe på universitetet (det var nemt tilgængeligt, det var hvad de andre ville have og koffeinen hjalp da også ud på de små nattetimer med rapport-redigering).

Fortsatte i 11 år på arbejdsmarkedet med større mængder brunt vand, og tiltagende fristelser med chokolade og mælkepulver i forskellige blandinger med eksotiske navne (Wiener Melange?!).

Var klar over afhængigheden, især tydeliggjort af ferieperioder hvor rutinen ikke kunne opretholdes. Periodevise nedtrapninger og kolde tyrkere var mere eller mindre vellykkede, men sagde dog definitivt stop for sortvands-rytteriet med skyklapper dette forår.

Indtager nu primært koldt vand og kogt vand. Ja, det kogte vand er faktisk rart at drikke, det giver samme fornemmelse af noget varmt som kaffen, og bibeholder afbrækket i at skulle hente en kop 'noget', og man mødes stadig med kollegaerne ved kaffe-truget (forudsat at el-kedlen/te-bryggeren står sammen med 'den gode kaffemaskine').

En tidligere ven, Wittenborg 7100, blinker lokkende med sine knapper. Vi nøjes dog med at mindes gode stunder, men uden længsel.

Den sociale stigmatisering af kaffe-fornægtere skal man ikke være bange for, men man skal acceptere at man er skæv og stikker udenfor. Som oftest er det dog ikke spor farligt, og kun en forhindring i ens eget hoved. Folk er generelt meget empatiske og at du holder ved din overbevisning og lyst cementerer overfor dig selv hvem du er. Kun en sjælden gang imellem er jeg faldet i og har accepteret en halv kop standardkaffe fra kanden.

Et andet aspekt ved kaffenedtrapning som jeg i høj grad glæder mig over, er den mindre ressourcebelastning jeg er årsag til. Bidrager ikke til dyrkning, forarbejdning og transport af kaffen, eller til produktion og drift af stadigt mere sofistikerede kaffebrygningsuhyrer (og her snakker jeg ikke om Senso og andre kapselbryggere, de er i en helt anden diabolsk boldgade).

Kan kun anbefale at arbejde mod et stop, ingen afhængighed er ønskværdig. Har du svært ved at slippe vanen, og er du endnu ikke parat til at blive set med kogt vand i koppen, så kan koffeinfri varianter være en god hjælp i en overgangsperiode.

Vi ses ved 'den gode'.

Kaffe-emnet blev inspireret af et blogindlæg på v2.dk af Jesper Stein Sandal.

Uopdyrket turistmarked: Skyd-familien-ferie

Det her er godt nok en fed fidus!

Sikke en masse dejlig omsætning og profit man kan skabe, bare ved at lade turisterne vade ind fra gaden og håndtere skydevåben på egen hånd. Det virker endda både lokalt og nationalt, det er noget af et scoop der her er gjort for de affolkede udkantsområder i Guds Eget Land (TM)!

Der er kun fordele:

• Medieomtalen giver automatisk og omkostningsfri eksponering og markedsføring af lokalområdet og forlystelsen. Dette øger kendskabet til stedets fortræffeligheder og sandsynligheden for at det næste hold turister vælger netop denne flække.
• Den lokale sherif og hans håndlangere får tilført arbejdsopgaver og ressourcer, uden at det går ud over lokalebefolkningen.
• Samtidigt får den lokale bedemand (m/k) en betragtelig forøgning af sin potentielle kundegruppe.
• Der omsættes yderligere flybilletter, lufthavnsskatter, tax-free indkøb, hotelovernatninger og billeje fra de pårørende som skal flyves ind fra den anden side af jorden for identificering .
• Afhængig af de pårørendes sindsstilstand, vil der også være mulighed for at sælge dem diverse bløde ydelser; krisehjælp, psykologbistand, gruppeterapi mm.
• Formentlig vil de pårørende, som en del af helingsprocessen, tage en tur i det lokale Disneyland (TM), når de nu alligevel er i nærheden.
• Transportsektoren tilgodeses med en forøgelse af specialgods der skal ud af landet, og de rektangulære kister er endda rigtig effektive at stable, for bedre volumenudnyttelse af transportmateriellet.

Red turismen i udkantsområderne! Støt kravet om afskaffelse af våbenlove.

For din fremtids skyld! 

Hang-debut!

Sted: Løkken (Furreby)
Vindretning: NNV-NV
Vindhastighed: ca. 6-8 m/s (vi nåede aldrig at måle)
Startform: bundstart
Tid on-location: 10:27-15:45 (5:18)
Flyvetid, Michael: 2:30
Flyvetid, Mikkel:  0:10

View fra Furreby op mod Løkken.
Flere billeder i Facebook galleriet.

Efter planen var ruten lagt til Toftum Bjerge, men vejrudsigten, meldinger fra hjemmesider og andre pg'ere sagde at Løkken så ud som det bedste bud. Så vi sadlede om søndag morgen til at nå Løkken (333 km fra Varde) istedet.

• 07:30 Afgang fra Varde.
• 10:27 Vi ankommer til Løkken/Furreby og når lige at nuppe en af de sidste reglementerede p-pladser, der er mange paraglidere og vejret ser perfekt ud. Solen stråler og der er den rigtige mængde vind. Godt nok er den lidt for nordligt ifht. skrænten, men i løbet af dagen drejer den lidt mere vestligt.
• 10:50 Michael er i luften, flyver til Rubjerg Knude, jeg starter op med noget groundhandling.
• ~12:00 Michael kommer hjem, og guide mig gennem en del bundstartøvelser (no can do!). Har svært ved at korrigere skærmen rigtigt når jeg står i bunden af skrænten og vinden bliver mere opadgående, samtidigt med at skulle op ad skrænten og mærke hvornår der er vind nok til at starte.
• ~13:15 Der dømmes pause, og Michael tager en tur mere, mens jeg henter frokosten i bilen.
• ~13:45 Mere bundstartøvelse med Michael som guide, bevæger mig mere på langs med klitten denne gang (no can do!).
• ~14:45 Michael går i luften og giver mig lidt ro til at nørkle med at få erfaringer selv.Efter lidt kæmpen alene, får jeg et par ture med fornuftig luft under og 50-100 meters flyv, og derefter hovedattraktionen; jeg kommer op og får rigtig ægte hang! (can do!!). Michael guider mig i radioen fra luften, jeg får nogle ture langs skrænten, foretager 3-4 sving og jeg når at få "wauv det er fedt!"-følelsen. Kommer dog for tæt på klitkanten og blæser lige så stille indover. Forsøger halvdesperat med vægtstyring og træd i acceleratoren at komme ud igen, men må se mig selv land på toppen et sted i rotoren. Det var nu ikke så dramatisk, kunne gå stille og roligt ned, og de sidste måske 50-75 cm faldt jeg så bare igennem og landede rimeligt kontrolleret på benene.
• 15:15 Jeg pakker på toppen, og Michael lander i bunden og pakker.
• 15:45 Vi starter hjemturen.
• 19:20 Vi lander i Varde.

Nu skal jeg lige have studeret den der accelerator til næste gang, tror aldrig jeg fik trådt ordentligt op på øverste pind.

Fantastisk dag, med fantastisk vejr, på et fantastisk flyvested!

Træk i hvilken hammel?!

Faldt lige over et, for mig ukendt, udtryk "at trække på samme hammel" i en artikel fra Bravida om den nyligt indviede elektriske Storebæltsforbindelse (havde egentlig søgt efter info om en LED belysningsproducent i Esbjerg, og fandt Bravidas artikel om Skolegades belysning, men det var et sidespor for dette indlæg).

"at trække på samme hammel"

Selvom jeg nogenlunde forstod meningen, er jeg aldrig stødt på dette udtryk før, hvilket pirrede min nysgerrighed. Lidt søgning finder frem til en forklaring i Den Jyske Ordbog (slå kompatibilitetsvisning til i din browser hvis du har problemer med at se siden), med yderligere indput fra kandu.dk's fourm og en guide til seletøj fra Dansk Køre Forbund (vi elsker Google!!).

Udtrykket er dejligt konkret, og nemt at foholde sig til. Det har rødder tilbage til den landbrugskultur der for få generationer tilbage var dagligdag for de fleste danskere. Selvom jeg har haft en del omgang med heste, var jeg ikke klar over at en hammel er det mellemled, af typisk træ, der samler trækkræfterne fra de enkelte heste i et hestespand.

Den enkelte hest er fra sit seletøj spændt for en svingel med skagler (reb/læderremme), de enkelte svingler er fastgjort til en hammel, og hamlen er fastgjort til redskabet/vognen der ønskes trukket. Det er tit man kan se gamle hamler og svingler brugt som dekoration for nostalgiens skyld, f.eks. ophængt på husmure.

Hammel foran vognen set i forhold til svinglerne,
hvortil skaglerne fra den enkelte hest fastgøres (baseret på grafik fra Dansk Køre Forbund artikel). 

Så at "trække på samme hammel", er at være flere om at sørge for fremdrift i en fælles opgave.

Rykker til radio-gribben

Så fik jeg min radio-debut, live og det hele ;)

Blev her til morgen kl. ~7.15 interviewet via telefon i DR P4 Syds morgenflade, for at kommentere på lovgivningen omkring rykkere og rykkergebyrer.
Interviewet var trigget af et blogindlæg jeg skrev i foråret, om en konkret oplevelse jeg havde med en kommunal rykkerskrivelse, hvor der var påløbet et gebyr allerede på første rykker, som jeg ikke synes var passende.

Hør interviewet herunder:

Det bliver lidt spændende at se om det skaber noget yderligere interesse for sagen. I det mindste var det en interessant oplevelse at være i radioen, og få et lille indblik i hvordan journalisterne arbejder, og historierne skabt.

Mere hang i paraglider!

Havde hyret min mor til at køre mig og ungerne til Marbæk til noget aftenflyv. Prognosen sagde vest, syd-vest på 5-8 m/s. Skulle mødes med Jan på Gulebjerg kl. 17. Da vi holdt på Gulebjerg var Jan og Karsten, som var stødt til, dog på Sjelborg og lure på vinden, men da den var mere nord-vest kørte vi alle tilbage til Gulebjerg. Pakkede tøser og farmor ud, fint vejr til at de kunne hygge på jorden mens vi andre hyggede i luften.

Jeg startede med tre ture med Jan som radio-coach, lidt problemer med at få mig vendt ordentligt i det lidt ujævne startområde, så de første to gange fik jeg højde med krydsede liner, men bare ro på og de drejer sig selv fri. Snittede et træ på skrænten med et par liner på en af turene, ups! Har lovet Jan aldrig at gøre det mere ;). Karsten fik blæret sig med noget vægtstyring, og han fangede et ordentlig løft hvor han fik rigtig god højde på.

Michael og unger dukkede op, og jeg fik justeret mine lårstropper, hvilket gjorde både komforten i selen bedre og gav mig meget større føling med skærmen under flyvningen. Fik yderligere tre ture med Michael i radioen, lavede et par røvlandinger på skrænten, skulle lige lære hvornår det er tid til at opgive at få mere løft og søge til landing. Sidste tur var helt perfekt, fantastisk måde at slutte dagen på ;)

Min mindste Maika var helt x-et når jeg fløj, og kom rendende storgrinende efter mig henad skrænten. ;). Både Michaels og mine unger hyggede sig, og var godt tilfredse med at vi var forbi Stryhns på vej hjem for at tanke op med en is.

Billeder i Facebook galleriet.