Vand blafrer over is
det der før var ét
er nu i to
dog stadig
gjort af det samme
havets vind
puster sagte
som en forælder der
lindrer barnesårets smerte
som var vinteren
en skade
der skal læges
brune bløde jordøer
skyder op
gennembryder
det hårde hvide underlag
som var sneen et
beskyttende lag
hvorunder nyt opstår
det er koldt
uden helt at være det
de stille hvide venner
er her stadig
jeg vejrer en ændring
et skift er på vej
et forår
nok mit livs største!
Historier, rants og øjebliksbilleder fra tilværelsen af en eventyrlysten delefar, med hang til teknologi, ekstrem-oplevelser og ord.
lørdag den 27. februar 2010
fredag den 26. februar 2010
mandag den 15. februar 2010
Play streaming + alternativer
Måske jeg er langsom, eller uopmærksom eller noget, men det er gået forbi min opmærksomhed at man nu kan bruge TDC/YouSee Play, uden at skulle hente og administrere DRM-inficerede og bastardiserede wma-lydfiler til sin harddisk.
Ok, jeg er måske undskyldt eftersom jeg jo ligesom heller ikke er kunde hos dem mere, kun interesseret teknologist der "lytter" (ti hi fnis) med fra sidelinjen.
I dag kan man simpelthen sammensætte playlister online og streame de fulde numre direkte fra "skyen". Det kræver selvsagt at man er online, men hvor tit er det lige at man ikke det? Og hvor meget tid, grief og harddiskplads sparer man ikke ved at undgå at jonglere rundt med de der satans betonklodser af wma-filer, som man alligevel ikke kan gøre andet ved end at smide efter Windows Media Player.
Det er da en feature med klare fordele; det er fleksibelt, tilgængeligt overalt og altid (hvis man husker sit tdconline login), er kun afhængig af en Flash afspiller (som alligevel er defacto standard browser plugin) og man undgår også at blive desillusioneret omkring at man rent faktisk kan bestemme over de der musiknumre der flyder rundt på HDen (for det kan man ikke, DRM bestemmer...).
Og så er der sørme så, også lige nogle alternativer til Play, som er begyndt at dukke op.
Telia Musik har et næsten tilsvarende koncept, med WMA DRM og hele svineriet, bare åbent for alle (ikke kun deres internetabonnenter). Servicen tilbydes enten som Fri Musik en abonnementsordning til 99 kr. i måneden, eller som en pay-per-track (som de ikke skilter med, den er kun beskrevet i deres FAQ).
Modsat Play så skal man bruge en Windows applikation til at hente numrene igennem, Telia Music Player, hvilket begrænser uafhægigheden noget.
M1 Musik er en service fra mobiludbyderen M1, som desværre kun tilbydes til deres mobil og internetkunder. Her har man har tænkt (lidt) på brugerne, idet man rent faktisk køber musikken.
Ok ja ja, ved det, man licenserer stadig bare værket fra den oprindelige kunstner, som stadig ejer copyright på værket, men licensen udløber ikke hos M1 som den gør i Play og Telias løsninger.
Selvom mange numre stadig er under DRM, så giver licensen ret til og M1 vejleder i at brænde dem på CD og rippe dem til MP3/Ogg (eller hvad man nu sværger til). Dette kunne passende gøres lettere med noget DRM knækkeri-grej, men det er kun et spørgsmål om en praktisk foranstaltning, når retten til personlig brug af værket er tilvejebragt. M1 løsning ender selvfølgelig med at blive dyrere end de ovenstående, fordi de stakkels pladeselskaber har måttet give afkald på noget af deres kontrol med musikken.
So there, lidt åbning sker der, men ikke noget gennembrud. Vi copyright-infringer stadig i stor stil på YouTube.
Ok, jeg er måske undskyldt eftersom jeg jo ligesom heller ikke er kunde hos dem mere, kun interesseret teknologist der "lytter" (ti hi fnis) med fra sidelinjen.
I dag kan man simpelthen sammensætte playlister online og streame de fulde numre direkte fra "skyen". Det kræver selvsagt at man er online, men hvor tit er det lige at man ikke det? Og hvor meget tid, grief og harddiskplads sparer man ikke ved at undgå at jonglere rundt med de der satans betonklodser af wma-filer, som man alligevel ikke kan gøre andet ved end at smide efter Windows Media Player.
Det er da en feature med klare fordele; det er fleksibelt, tilgængeligt overalt og altid (hvis man husker sit tdconline login), er kun afhængig af en Flash afspiller (som alligevel er defacto standard browser plugin) og man undgår også at blive desillusioneret omkring at man rent faktisk kan bestemme over de der musiknumre der flyder rundt på HDen (for det kan man ikke, DRM bestemmer...).
Og så er der sørme så, også lige nogle alternativer til Play, som er begyndt at dukke op.
Telia Musik har et næsten tilsvarende koncept, med WMA DRM og hele svineriet, bare åbent for alle (ikke kun deres internetabonnenter). Servicen tilbydes enten som Fri Musik en abonnementsordning til 99 kr. i måneden, eller som en pay-per-track (som de ikke skilter med, den er kun beskrevet i deres FAQ).
Modsat Play så skal man bruge en Windows applikation til at hente numrene igennem, Telia Music Player, hvilket begrænser uafhægigheden noget.
M1 Musik er en service fra mobiludbyderen M1, som desværre kun tilbydes til deres mobil og internetkunder. Her har man har tænkt (lidt) på brugerne, idet man rent faktisk køber musikken.
Ok ja ja, ved det, man licenserer stadig bare værket fra den oprindelige kunstner, som stadig ejer copyright på værket, men licensen udløber ikke hos M1 som den gør i Play og Telias løsninger.
Selvom mange numre stadig er under DRM, så giver licensen ret til og M1 vejleder i at brænde dem på CD og rippe dem til MP3/Ogg (eller hvad man nu sværger til). Dette kunne passende gøres lettere med noget DRM knækkeri-grej, men det er kun et spørgsmål om en praktisk foranstaltning, når retten til personlig brug af værket er tilvejebragt. M1 løsning ender selvfølgelig med at blive dyrere end de ovenstående, fordi de stakkels pladeselskaber har måttet give afkald på noget af deres kontrol med musikken.
So there, lidt åbning sker der, men ikke noget gennembrud. Vi copyright-infringer stadig i stor stil på YouTube.
torsdag den 4. februar 2010
Emptying the box
alting er
som forsøget på at
pleje kærlighed der ikke er der
formålsløst
har fundet kassen
tømt den
og trådt ud
men ved den er der
et sted
kommer måske lige om lidt?
orker ikke at være
progressiv mere
lige nu
bare jeg havde sushi
at trøste mig med
indtil
måske også lidt leo
som forsøget på at
pleje kærlighed der ikke er der
formålsløst
har fundet kassen
tømt den
og trådt ud
så hvad helvede
hjælper det lige
at jeg ikke er i den?
bruger min dag på at glo
ind i det samme ligegyldige
stykke plastik
højdepunktet af mening
opnås i pauserne ved
skide, pisse og ædning
mangler et break
mangler et break
et vendepunkt
en top eller bund der skal nås
kan ikke se
eller fornemme den
men ved den er der
et sted
kommer måske lige om lidt?
orker ikke at være
progressiv mere
lige nu
bare jeg havde sushi
at trøste mig med
indtil
måske også lidt leo
Abonner på:
Opslag (Atom)