Efteråret sætter ind

Jeg opdagede det først i dag; det er efterår.

Kommer lige fra en dejlig nærværende, trolley-along-at-your-own-pace 5 minutters gåtur. Igennem min egen sagte fløjten, hørte og mærkede jeg pludselig knasende blade under skosålerne. Løftende blikket, forbløffedes jeg og konstaterede at hele græsplænen med de gamle egetræer, for enden af kirkegården, var oversået med bløde, krøllede, visne blade i alverdens brune nuancer. Skønt syn! Jeg fik lyst til at samle en bunke, smide mig legesygt oven i dem og kaste dem rundt i luften.

Begyndte at puffe lidt de nærmeste med fødderne, og endte med det her. Lige om lidt er de blæst væk, blevet til noget andet eller en del af noget andet. Men lige i dette nu, på denne dag, hjalp de mig til at opdage efteråret, og gav mig en dejlig oplevelse, på min ellers korte 5 minutters gåtur mellem to aftaler. Tænk hvis jeg ikke havde givet mig selv tid til den tur, så var jeg måske også gået glip af vinteren?!

Husk at give dig selv lov til at mærke livet mens du er i det, ikke kun stræbe efter noget der måske kommer engang, eller dvæle ved minder om noget der har været. Nuet er det dyrebareste du nogensinde får (ja, faktisk det eneste du nogensinde er sikker på du har).

3. maraton ikke uden omkostninger

Berlin 2009 viste sig at blive en udfordring. Tiden blev midt imellem sidste års Berlin (4:14:02) og min København 2009 (3:48:32) tid, nemlig; 4:02:32.

Dagen startede ellers glat ud, vi kom tidligt til startområdet, omkring halv otte, så vi dryssede lidt rundt, og vejrede stemningen, og fik de sidste praktiske ting (inklusiv 20 minutters toiletkø) ordnet. Derefter var det tid til at få afleveret pakkenelliker, varmet op og fundet startblokken (jeg var registreret i blok H, 4:15+, men placerede mig i F som er 3:30-3:50).

Der var dog rigtigt trængsel, så jeg kom først ud i selve startfeltet efter det officielle løb var skudt i gang, og løb først over startlinien ca 10 minutter efter. Inden da havde jeg brugt al min fokus på det rådne Garmin ur, som bare ikke ville finde satelitter! Måtte resette det 20 meter før startlinien, velvidende at jeg ikke ville få hele turen registreret. Det gjorde jeg så 2 gange mere på de første 1.5 km, før jeg opgav lortet og koncentrerede mig om at løbe.

Omkring 3 km løb jeg så og snakkede med en dansker, og så var der pling pludselig hul igennem. Go figure... Derfra gik det rigtig fint, havde godt flow i mit løb, var oppe på forfoden og løbe en del, når der var plads til at kante sig igennem mængderne, løb nede omkring 4:30 min/km når det var bedst. Men men, lige omkring 13 km, efter et sving trådte jeg ned i et hul i asfalten med venstre fod. Den vrikkede rundt og jeg fik strakt det ledbånd jeg havde skadet i foråret. Skod! Jeg var godt nok lige ved at tro jeg var færdig de første par minutter derefter. Men man tager jo ikke til Berlin for at stå og ømme sig, så jeg skulle ud og se hvad foden kunne bære.

Smart eller ej, men jeg løb videre på den, og da den først var varm mærkede jeg ikke meget til den. Havde derefter en kanon oplevelse, fedt med den entusiastiske opbakning fra de danske tilskuere. Tak til jer, ja også de andre der heppede, men man bliver lidt nationalistisk i den situation :) Jeg presede mig selv ret kraftigt i et forsøg på at præstere en hæderlig tid. Jeg har ikke løbet igennem på den måde i de tidligere maratoner jeg har løbet, så er da spændt på hvad det kan blive til næste gang. Jeg ramte en mur omkring 26 km, så der måtte jeg sætte hastigheden noget ned, men fik fornyet energi efter ca. 30 og løb egentlig godt igennem hele vejen i mål derfra.

Nu skal jeg hjem og se om de objektive data fra 405eren stemmer overens med min subjektive oplevelse af løbet ;). Sidder nu i toget på vej mod Esbjerg med en ispose på en kuppelstor ankel, som ikke er helt smertefri. Lidt ømme muskler er der også, men kan da glæde mig over stadig at have løbet den hurtigste tid i vores gruppe fra arbejde, på trods af udfordringerne undervejs.

Edit 20091008: Garmin track her. Anklen har det ok efterhånden, har trænet på vippebrædt de sidste uger, og det er efterhånden så godt, at jeg overvejer om den skal trille en lille tur her i weekenden, kan jo nok ikke lade være ;).

Berlin, 9 timer før

Så er det ved at være snart!
Billedet er fra vores gåtur hjem til hotellet i den varme aften, efter at have spist mere pasta på restaurant Juliet. Ligger nu i min hårde hotelseng og studerer ruten en sidste gang (ihvertfald for i dag). Har gået og forberedt, med at pakke skiftetøj, sætte nummer på den trøje jeg tror jeg skal have på, snørre chip i skoen og ryddet op i kufferten, så jeg er helt sikker på at der ikke ligger noget i bunden jeg skal bruge.

Spændingen har opbygget sig i løbet af aftenen, er nu ved at være rigtig spændt og tændt på i morgen. Føler mig efterhånden helt mentalt med på hvad der skal ske, fysisk ved jeg at det er fornuftigt, og det praktiske har jeg styr på nu. Det eneste jeg mangler er en god nats søvn, så jeg vil slutte nu. Godnat...

Med fjernsynstårnet til morgenmad

Efter en god nats søvn ovenpå en noget hektisk afslutning på rejsedagen i går, og rigtig sen aftensmad, sidder jeg nu afstresset og nyder en standard hotel Ibis morgenmad (men uden bacon til de skramlede æg ;)).

Hotellet ligger i umiddelbar nærhed af Alexanderplatz og tv tårnet, hvis prægtighed vi kan sidde og nyde her fra restauranten på 1. Sal. Vi var 3 der hentede startnumre på Berlin Vital messen efter vi var ankommet i går, så i dag skal vi bare lidt rundt og se på byen og forsøge at pace vores rulleskøjteløber til at yde sit bedste når han skal løbe kl 16 i eftermiddag (eller i første omgang, overtale ham til at stille op ;)).

Ready for Berliner Pfannkuchen!

Så er stuffet pakket, løbeskoene snørret, garminen ladet, de nye solbriller pudset, hoveddøren er smæklåst og jeg trækker undrende blikke fra forbipasserende, som jeg kommer rullende der med min kuffert en fredag morgen i villakvarteret.

Mentalt er jeg på vej til berlin, selvom jeg kun er på arbejde en spytklat hjemmefra de næste par timer indtil, toget finder på at afgå.

Kursen er lagt for weekenden, og jeg føler mig fri som aldrig før! Det her er noget jeg vil, har planlagt og gør fordi jeg synes det er fedt!

Det er en skøn fornemmelse, der kun indimellem overskygges af en dårlig samvittighed, fordi jeg vælger ikke at være sammen med ungerne, i min uge. Men jeg ved heldigvis at de synes det er fedt at overnatte hos farmor og farfar, og denne gang endda også over en hverdag. Det er nok mest faren der lider et savn på det punkt ;)

Tror nok jeg føler mig nogenlunde sådan: Happy Up Here eller måske sådan ;)

Hvor klamt kommercielt det end er, så har Nike fat i en helt elementær eksistentialistisk sandhed når deres marketing brøler: Just do it!!

Kvæstende strandvind på Fanø

Sådan ser man ud efter 21.1 km i delvis uskærmet strandløb med vesterhavsvind. Det var sgu hårdt!

Kom ind på 1:44:28, hvilket jeg er overordentligt tilfreds med, alt taget i betragtning.

Jeg havde endda fået for meget tøj på, så varmen var til at holde, især på strækningen langs landevejen hvor der var nogen læ for vinden. Men så kunne jeg jo have min løbejakke flagrende efter mig under hele løbet ;)

Klar til endnu en halv; Fanøløbet 2009

I morgen bliver det så til en halvmaraton ved Fanøløbet 2009, med nr 127 på maven. Som det ses har jeg investeret i et par løbesolbriller, så jeg ikke bliver taget med bukserne nede af solen igen, som det skete til Hjertingløbet.

Vejret ser dog ud til at blive noget cheasy noget, hele dagen i dag har det pjasket ned, og gør det stadig. Håber ikke vinden bliver for hård på stranden, det kunne godt gå hen og blive lidt uhyggeligt :- Men om ikke andet er det da en skøn tur igennem Fanøs natur, den kan nydes uanset.

Min forventning er at ramme ind omkring 1:45, det matcher min PR plus lidt slack til regn, blæst og løb i sandet. Håbet er selvfølgelig at kunne stikke PR på 1:39:44, men det sætter jeg nu ikke næsen op efter...