3. maraton ikke uden omkostninger

Berlin 2009 viste sig at blive en udfordring. Tiden blev midt imellem sidste års Berlin (4:14:02) og min København 2009 (3:48:32) tid, nemlig; 4:02:32.

Dagen startede ellers glat ud, vi kom tidligt til startområdet, omkring halv otte, så vi dryssede lidt rundt, og vejrede stemningen, og fik de sidste praktiske ting (inklusiv 20 minutters toiletkø) ordnet. Derefter var det tid til at få afleveret pakkenelliker, varmet op og fundet startblokken (jeg var registreret i blok H, 4:15+, men placerede mig i F som er 3:30-3:50).

Der var dog rigtigt trængsel, så jeg kom først ud i selve startfeltet efter det officielle løb var skudt i gang, og løb først over startlinien ca 10 minutter efter. Inden da havde jeg brugt al min fokus på det rådne Garmin ur, som bare ikke ville finde satelitter! Måtte resette det 20 meter før startlinien, velvidende at jeg ikke ville få hele turen registreret. Det gjorde jeg så 2 gange mere på de første 1.5 km, før jeg opgav lortet og koncentrerede mig om at løbe.

Omkring 3 km løb jeg så og snakkede med en dansker, og så var der pling pludselig hul igennem. Go figure... Derfra gik det rigtig fint, havde godt flow i mit løb, var oppe på forfoden og løbe en del, når der var plads til at kante sig igennem mængderne, løb nede omkring 4:30 min/km når det var bedst. Men men, lige omkring 13 km, efter et sving trådte jeg ned i et hul i asfalten med venstre fod. Den vrikkede rundt og jeg fik strakt det ledbånd jeg havde skadet i foråret. Skod! Jeg var godt nok lige ved at tro jeg var færdig de første par minutter derefter. Men man tager jo ikke til Berlin for at stå og ømme sig, så jeg skulle ud og se hvad foden kunne bære.

Smart eller ej, men jeg løb videre på den, og da den først var varm mærkede jeg ikke meget til den. Havde derefter en kanon oplevelse, fedt med den entusiastiske opbakning fra de danske tilskuere. Tak til jer, ja også de andre der heppede, men man bliver lidt nationalistisk i den situation :) Jeg presede mig selv ret kraftigt i et forsøg på at præstere en hæderlig tid. Jeg har ikke løbet igennem på den måde i de tidligere maratoner jeg har løbet, så er da spændt på hvad det kan blive til næste gang. Jeg ramte en mur omkring 26 km, så der måtte jeg sætte hastigheden noget ned, men fik fornyet energi efter ca. 30 og løb egentlig godt igennem hele vejen i mål derfra.

Nu skal jeg hjem og se om de objektive data fra 405eren stemmer overens med min subjektive oplevelse af løbet ;). Sidder nu i toget på vej mod Esbjerg med en ispose på en kuppelstor ankel, som ikke er helt smertefri. Lidt ømme muskler er der også, men kan da glæde mig over stadig at have løbet den hurtigste tid i vores gruppe fra arbejde, på trods af udfordringerne undervejs.

Edit 20091008: Garmin track her. Anklen har det ok efterhånden, har trænet på vippebrædt de sidste uger, og det er efterhånden så godt, at jeg overvejer om den skal trille en lille tur her i weekenden, kan jo nok ikke lade være ;).