søndag den 27. september 2009

Efteråret sætter ind


Jeg opdagede det først i dag; det er efterår.

Kommer lige fra en dejlig nærværende, trolley-along-at-your-own-pace 5 minutters gåtur. Igennem min egen sagte fløjten, hørte og mærkede jeg pludselig knasende blade under skosålerne. Løftende blikket, forbløffedes jeg og konstaterede at hele græsplænen med de gamle egetræer, for enden af kirkegården, var oversået med bløde, krøllede, visne blade i alverdens brune nuancer. Skønt syn! Jeg fik lyst til at samle en bunke, smide mig
legesygt oven i dem og kaste dem rundt i luften.

Begyndte at puffe lidt de nærmeste med fødderne, og endte med det her.
Lige om lidt er de blæst væk, blevet til noget andet eller en del af noget andet. Men lige i dette nu, på denne dag, hjalp de mig til at opdage efteråret, og gav mig en dejlig oplevelse, på min ellers korte 5 minutters gåtur mellem to aftaler. Tænk hvis jeg ikke havde givet mig selv tid til den tur, så var jeg måske også gået glip af vinteren?!

Husk at give dig selv lov til at mærke livet mens du er i det, ikke kun stræbe efter noget der måske kommer engang, eller dvæle ved minder om noget der har været.
Nuet er det dyrebareste du nogensinde får (ja, faktisk det eneste du nogensinde er sikker på du har).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle meninger er valide, bare kom med dem...