Slidte fødder og mors grøntsagsgryder

Vel tilbagevendt til det vestjydske efter 24, plus det løse, timers fantastiske løbe og socialiseringoplevelser med Løbeklubben på Facebook i Viborg til 24 timers løb, får man overdraget Kasper og Henrik til deres respektive familier, og tuller selv hjemad mod Tjæreborg.

Det varede dog ikke længe, inden en bekymret mor fik omdirigeret sin ældste søn til at sætte kursen mod Esbjerg N i stedet, hun skulle da lige høre hvordan det var gået med de bare løbefødder, og havde i øvrigt også lige en gang aftensmad snart klar. En herlig kærlig sjæl, min kære mor.

Beskidte og slidte fødder.

 Det første hun bød på da hun så fusserne, var dog et skønt fodbad, så i med de ømme fusser og nyde lidt varme i al ubelastethed.

Dejlig svalende med et fodbad for de ømme ender på stængerne.

Med fødderne solidt plantet i baljen, og sønnike immobiliseret, kom der lige en lind strøm af lækre grøntsagsretter ud fra køkkenet. Der var ved at være lidt vakuum i de midterste regioner, så det faldt i rigtig god jord.

Mums, ovnbagt spidskål, blomkålsgratin, tomatsalat med hvidløg (hjemmedyrkede tomater) og agurkesalat med agurker også af egen avl. Hertil en mindre omgang protein i form af en frikadelle.

Det var en herlig måde at komme til Esbjerg på, når man nu regnede med at man bare skulle hjem og knokle alle pakkenellikerne ud af bilen inden man kunne komme til at sætte sig og slappe lidt af. Tak for god moderlig omsorg, mor.

Med maven fyldt op og alt skidtet vasket ud i baljen, kom der et par fødder frem der så sådan ud. De er ømme men ikke forfærdeligt medtaget, dog lidt slid på tæer og langs kanten, antydning af vabler på venstre storetå og hæl, og et par enkelte tryksår efter sten.

Nu rene og lyserøde.

Det synes jeg er meget godt at slippe med efter 3 runder (17,1 km) barfodet, og 4 runder (22,8 km) i VFF Speed på den ret grove sti rundt om Søndersø.

I alt blev det for mig til 39,9 km i løbet, plus de afsluttende ca. 700 m i fællesskab til mål (også barfodet) på sidste runde. Alle gjorde en fantastisk indsats, mit eget 8 mandshold hold endte på en 3. plads hvilket vi er grove tilfredse med, eftersom det ikke var de sportslige præstationer der var hovedformålet.

En rigtig dejlig weekend med mange gode oplevelser, tak til alle der var med, og dem der ikke var, kan jeg kun opfordre til at fortryde og tage med næste år.

Vanen og afhængigheden, Wittenborg

Kaffedrikkeri er nok for mange en dårlige vane, især på arbejdspladsen hvor kaffe nærmest er obligatorisk, men min erfaring er at det i høj grad også bliver en fysisk og psykisk afhængighed.

Jeg lærte selv at drikke kaffe på universitetet (det var nemt tilgængeligt, det var hvad de andre ville have og koffeinen hjalp da også ud på de små nattetimer med rapport-redigering).

Fortsatte i 11 år på arbejdsmarkedet med større mængder brunt vand, og tiltagende fristelser med chokolade og mælkepulver i forskellige blandinger med eksotiske navne (Wiener Melange?!).

Var klar over afhængigheden, især tydeliggjort af ferieperioder hvor rutinen ikke kunne opretholdes. Periodevise nedtrapninger og kolde tyrkere var mere eller mindre vellykkede, men sagde dog definitivt stop for sortvands-rytteriet med skyklapper dette forår.

Indtager nu primært koldt vand og kogt vand. Ja, det kogte vand er faktisk rart at drikke, det giver samme fornemmelse af noget varmt som kaffen, og bibeholder afbrækket i at skulle hente en kop 'noget', og man mødes stadig med kollegaerne ved kaffe-truget (forudsat at el-kedlen/te-bryggeren står sammen med 'den gode kaffemaskine').

En tidligere ven, Wittenborg 7100, blinker lokkende med sine knapper. Vi nøjes dog med at mindes gode stunder, men uden længsel.

Den sociale stigmatisering af kaffe-fornægtere skal man ikke være bange for, men man skal acceptere at man er skæv og stikker udenfor. Som oftest er det dog ikke spor farligt, og kun en forhindring i ens eget hoved. Folk er generelt meget empatiske og at du holder ved din overbevisning og lyst cementerer overfor dig selv hvem du er. Kun en sjælden gang imellem er jeg faldet i og har accepteret en halv kop standardkaffe fra kanden.

Et andet aspekt ved kaffenedtrapning som jeg i høj grad glæder mig over, er den mindre ressourcebelastning jeg er årsag til. Bidrager ikke til dyrkning, forarbejdning og transport af kaffen, eller til produktion og drift af stadigt mere sofistikerede kaffebrygningsuhyrer (og her snakker jeg ikke om Senso og andre kapselbryggere, de er i en helt anden diabolsk boldgade).

Kan kun anbefale at arbejde mod et stop, ingen afhængighed er ønskværdig. Har du svært ved at slippe vanen, og er du endnu ikke parat til at blive set med kogt vand i koppen, så kan koffeinfri varianter være en god hjælp i en overgangsperiode.

Vi ses ved 'den gode'.

Kaffe-emnet blev inspireret af et blogindlæg på v2.dk af Jesper Stein Sandal.