Jeg lærte selv at drikke kaffe på universitetet (det var nemt tilgængeligt, det var hvad de andre ville have og koffeinen hjalp da også ud på de små nattetimer med rapport-redigering).
Fortsatte i 11 år på arbejdsmarkedet med større mængder brunt vand, og tiltagende fristelser med chokolade og mælkepulver i forskellige blandinger med eksotiske navne (Wiener Melange?!).
Var klar over afhængigheden, især tydeliggjort af ferieperioder hvor rutinen ikke kunne opretholdes. Periodevise nedtrapninger og kolde tyrkere var mere eller mindre vellykkede, men sagde dog definitivt stop for sortvands-rytteriet med skyklapper dette forår.
Indtager nu primært koldt vand og kogt vand. Ja, det kogte vand er faktisk rart at drikke, det giver samme fornemmelse af noget varmt som kaffen, og bibeholder afbrækket i at skulle hente en kop 'noget', og man mødes stadig med kollegaerne ved kaffe-truget (forudsat at el-kedlen/te-bryggeren står sammen med 'den gode kaffemaskine').
En tidligere ven, Wittenborg 7100, blinker lokkende med sine knapper. Vi nøjes dog med at mindes gode stunder, men uden længsel. |
Et andet aspekt ved kaffenedtrapning som jeg i høj grad glæder mig over, er den mindre ressourcebelastning jeg er årsag til. Bidrager ikke til dyrkning, forarbejdning og transport af kaffen, eller til produktion og drift af stadigt mere sofistikerede kaffebrygningsuhyrer (og her snakker jeg ikke om Senso og andre kapselbryggere, de er i en helt anden diabolsk boldgade).
Kan kun anbefale at arbejde mod et stop, ingen afhængighed er ønskværdig. Har du svært ved at slippe vanen, og er du endnu ikke parat til at blive set med kogt vand i koppen, så kan koffeinfri varianter være en god hjælp i en overgangsperiode.
Vi ses ved 'den gode'.
Kaffe-emnet blev inspireret af et blogindlæg på v2.dk af Jesper Stein Sandal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Alle meninger er valide, bare kom med dem...