Træk i hvilken hammel?!

Faldt lige over et, for mig ukendt, udtryk "at trække på samme hammel" i en artikel fra Bravida om den nyligt indviede elektriske Storebæltsforbindelse (havde egentlig søgt efter info om en LED belysningsproducent i Esbjerg, og fandt Bravidas artikel om Skolegades belysning, men det var et sidespor for dette indlæg).

"at trække på samme hammel"

Selvom jeg nogenlunde forstod meningen, er jeg aldrig stødt på dette udtryk før, hvilket pirrede min nysgerrighed. Lidt søgning finder frem til en forklaring i Den Jyske Ordbog (slå kompatibilitetsvisning til i din browser hvis du har problemer med at se siden), med yderligere indput fra kandu.dk's fourm og en guide til seletøj fra Dansk Køre Forbund (vi elsker Google!!).

Udtrykket er dejligt konkret, og nemt at foholde sig til. Det har rødder tilbage til den landbrugskultur der for få generationer tilbage var dagligdag for de fleste danskere. Selvom jeg har haft en del omgang med heste, var jeg ikke klar over at en hammel er det mellemled, af typisk træ, der samler trækkræfterne fra de enkelte heste i et hestespand.

Den enkelte hest er fra sit seletøj spændt for en svingel med skagler (reb/læderremme), de enkelte svingler er fastgjort til en hammel, og hamlen er fastgjort til redskabet/vognen der ønskes trukket. Det er tit man kan se gamle hamler og svingler brugt som dekoration for nostalgiens skyld, f.eks. ophængt på husmure.

Hammel foran vognen set i forhold til svinglerne,
hvortil skaglerne fra den enkelte hest fastgøres (baseret på grafik fra Dansk Køre Forbund artikel). 

Så at "trække på samme hammel", er at være flere om at sørge for fremdrift i en fælles opgave.

Rykker til radio-gribben

Så fik jeg min radio-debut, live og det hele ;)

Blev her til morgen kl. ~7.15 interviewet via telefon i DR P4 Syds morgenflade, for at kommentere på lovgivningen omkring rykkere og rykkergebyrer.
Interviewet var trigget af et blogindlæg jeg skrev i foråret, om en konkret oplevelse jeg havde med en kommunal rykkerskrivelse, hvor der var påløbet et gebyr allerede på første rykker, som jeg ikke synes var passende.

Hør interviewet herunder:

Det bliver lidt spændende at se om det skaber noget yderligere interesse for sagen. I det mindste var det en interessant oplevelse at være i radioen, og få et lille indblik i hvordan journalisterne arbejder, og historierne skabt.

Mere hang i paraglider!

Havde hyret min mor til at køre mig og ungerne til Marbæk til noget aftenflyv. Prognosen sagde vest, syd-vest på 5-8 m/s. Skulle mødes med Jan på Gulebjerg kl. 17. Da vi holdt på Gulebjerg var Jan og Karsten, som var stødt til, dog på Sjelborg og lure på vinden, men da den var mere nord-vest kørte vi alle tilbage til Gulebjerg. Pakkede tøser og farmor ud, fint vejr til at de kunne hygge på jorden mens vi andre hyggede i luften.

Jeg startede med tre ture med Jan som radio-coach, lidt problemer med at få mig vendt ordentligt i det lidt ujævne startområde, så de første to gange fik jeg højde med krydsede liner, men bare ro på og de drejer sig selv fri. Snittede et træ på skrænten med et par liner på en af turene, ups! Har lovet Jan aldrig at gøre det mere ;). Karsten fik blæret sig med noget vægtstyring, og han fangede et ordentlig løft hvor han fik rigtig god højde på.

Michael og unger dukkede op, og jeg fik justeret mine lårstropper, hvilket gjorde både komforten i selen bedre og gav mig meget større føling med skærmen under flyvningen. Fik yderligere tre ture med Michael i radioen, lavede et par røvlandinger på skrænten, skulle lige lære hvornår det er tid til at opgive at få mere løft og søge til landing. Sidste tur var helt perfekt, fantastisk måde at slutte dagen på ;)

Min mindste Maika var helt x-et når jeg fløj, og kom rendende storgrinende efter mig henad skrænten. ;). Både Michaels og mine unger hyggede sig, og var godt tilfredse med at vi var forbi Stryhns på vej hjem for at tanke op med en is.

Billeder i Facebook galleriet.

Første hang i paraglider!

Yes! Så fik jeg mit første hang i paraglideren på Vejers strand i aften. Det var jo helt eminent!

Utroligt som der pludselig kommer endnu flere ting at skulle holde styr på og kontrollere når man hænger deroppe .

Så kan man godt se bort fra at jeg nær kom for sent til toget, ikke fik aftensmad, ikke kunne få groundhandlingen ordentligt i gang og mistede min trofaste W595 telefon et sted undervejs.

Fik tre ture henover klitterne med lidt hang på, formåede ikke helt at komme tæt nok på til at blive hængende så længe, men jeg var der! Lavede 2-3 sving på hver tur.

Para-waiting++ på Vestkysten

Er lige landet hjemme efter en skøn heldags søndags paratur på Vestkysten. Vejrudsigten havde spået stik vestlig vind på 5-8 m/s fra midt på natten, indtil sidst på eftermiddagen hvor den ville dreje lidt sydligt og tiltage en smule.
Det gav jo rigelig anledning til en tur op langs Vestkysten og se på flyveforholdene ;). Dagen bød på en del para-waiting, men også nye erfaringer og møde med nye para-folk.

Jeg startede tidligt ud hjemmefra (var med tog fra Esbjerg kl 6.56...), og stødte til chefinstruktøren (herr. Michael) i Varde, hvor vi fortsatte i bil mod først Nymindegab og derefter Bjerregård. Begge steder var vinden i omegnen af 10 m/s i snit og op mod 13 m/s i stødene, som lige er i overkanten til at flyve på. Vi tog en slapper, tog Thorsten med familie og Jan i audiens, og håbede så ellers på afløjning.

Imens havde vi gang i trænerskærmen på jorden, og indimellem testede Michael om det nu kunne passe at han ikke skulle flyve.

Træneren og jeg i nogenlunde symbiose.

Flere billeder i facebook facebook galleriet.

Over middag vendte vi næsen mod Gulebjerg, hvor vi vidste der sad et hold Vingesusere (paragliderklub fra Østkysten). Her var vindforholdene de samme, så vi chillede lidt mere i nyt selskab, indtil Jan pludseligt og meget resolut tog hans skærm og kastede sig i luften. Så kunne der flyves!
Vinden var noget turbulent, og ikke rookie-egnet, så jeg fik en god og svedig omgang groundhandling med stor skærm, Michael og Jan fik en gang god flyv og de lidt mere rutinerede elever fra Vingesus (pixs her og her) fik noget hang over skrænten.

Jan over Gulebjerg.

Flere billeder i facebook facebook galleriet.

Henad klokken 17 var vinden dog løjet så meget, at der ikke var meget mere at komme efter, og OP87 tøffede hjemad.

Glæder mig som et barn til at prøve noget rigtig hang, på næste tur, forhåbentlig!

Aften-paragliding ved Gulebjerg

Var ude på Gulebjerg ved Marbæk den anden aften, og forsøge med lidt paragliding med Michael fra op87.

Vindmåleren på Esbjerg Havn var i udu, så vi kunne ikke tjekke den præcise vindretning hjemmefra, og det viste sig at den var både skæv, og for kraftig til noget reelt flyvning. Den smøg sig langs med bugten og klitterne, og blev næsten parallelt med kystlinjen ved Gulebjerg. Michael forsøgte sig med lidt hoppen rundt på klitten, mens jeg blev på jorden og fik øvet lidt ground handlling.

Fandt nogle lokale vejrstationer efterfølgende: Esbjerg havn, privat gut i midtbyen, og en privat gut i Sædding.
Dmi.dks vindoversigt for sydjylland giver et godt overblik.


Paragliding at Gulebjerg, Esbjerg, Denmark from Mikkel Kirkgaard Nielsen on Vimeo.

Michael demonstrerer at selv uden skærm kan klitten være sjov at lege på ;)

Nts: kvababbelse med tre b'er

Min feedreader bød på sjov mandagssprog morgen i det vestjydske medie-land (hejsa til jer fra jv.dk og jp.dk). Vi fik selskab af meget høje forbrydere, alt godt om Altzheimers, dovne læsere der nøjes med at kigge på ord og historien om Frederik og Marys giftige ven sven, der ikke er kongelig nok til at få sit navn skrevet med stort.

Artiklen om Alzheimers, gav lidt sproglig kvababbelse, hvilket henledte min opmærksom på at kvababbelse rent faktisk staves med hele tre b'er (se indlæggets overskrift).
Men tilbage til Alzheimers, for udover det overflødige t journalisten har tilføjet, hvorfor staver man så Alzheimers med stort og sætter genitiv s på?

Der er bred konsensus omkring at anvende betegnelsen sådan på de officielle steder på nettet; sundhedsstyrelsen, netdoktor, sundhedsguiden.dk,  mens Wikipedia er lidt tveægget. Selveste Alzheimerforeningen har i deres navn droppet genitiv på opdagerens efternavn (sikkert fordi Alzheimersforeningen ikke er specielt mundret at udtale), men i deres øvrige kommunikation kalder foreningen stadig sygdommen for Alzheimers.

Jeg kan godt se logikken i at Alzheimers sygdom er den korrekte betegnelse (navn+genitiv objekt = Alzheimer+s sygdom). Men anvendt som substantivet Alzheimers, synes jeg logikken forsvinder. Referencen til objektet sygdom er væk, så genitiv er unødvendigt og navnet på en sygdom skal vel ikke staves med stort?

Det egentlige spørgsmål her, er vel hvornår et ord officielt (for det anvendes allerede sådan i praksis) bliver til et ord i sig selv (alzheimer), og ikke længere er en forkortelse af en sproglig konstruktion.

Dansk Sprognævn er allerede gået lidt af vejen, idet ordet alzheimerpatient rent faktisk er optaget i den officielle Retskrivningsordbogen.