tirsdag den 26. maj 2009

Hvornår slipper CG-Frugten op?


Når man glemmer sin frokost, kan man heldigvis stadig finde frugt i køleskabet her på Compu-Game. Og lækkert ser det endda ud. :)

Men med dagens annoncering af yderligere 3 fyringer, er stemningen og optimismen svær ikke at lægge i kisten, og hamre låget godt og grundigt på. Jeg er da glad for at jeg har været inde i en cost-optimeringstankegang på det sidste, med min nye forpligtelse overfor husleje i to boliger. Giver da håb om, at jeg er bare lidt forberedt på evt. at stå uden job lige pludselig. Skal bare liiige have solgt et lille hus før der er overskud til særlig meget.

Verden, og specielt min (føler jeg), har udviklet sig hen i en retning af total uforudsigelighed på det sidste. Man ved åbenbart ikke hvad der sker i morgen i den her tid. Der kommer heldigvis både oplevelser på den gode og den dårlige side. Det er måske en del af den her prøvelse universet har sat mig på ;)

Ved ikke om jeg skal grine eller græde lige nu, være trist, bekymret eller forsøge at finde kampgejsten... IDAs lønsikring skal man have haft i 9 måneder før man må blive fyret, ellers har man ikke ret til udbetaling fra den. Har jeg mon så længe?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle meninger er valide, bare kom med dem...