Mit indlæg fra forrige tirsdag fortalte om forsøget på at melde mig ud af folkekirken, på den elektroniske måde.
Højst overraskende, ligesom jeg var ved at overgive mig til metoden der indebærer personligt fremmøde eller ligefrem brug af snail-mail, har det her en uge efter vist sig at have båret frugt. Der lå et lille brev fra sognets kirkekontor i min postkasse, hvori der lå en ny fødsels- og dåbsattest, med d. 18/1-2010 pånoteret som udmeldelsesdato.
Tak for fleksibiliteten til Jerne Kirkes Sognekontor, det var da en skøn forsinket fødselsdagsgave!
So there, the guy with the weird hat has sold his place in heaven ;)
Har i mellemtiden filosoferet lidt videre over hvorfor jeg egentlig ville meldes ud. Det nævnte forrige indlæg jo ikke noget om, det kunne måske endda antyde at det mest var for pengenes skyld at jeg gør det.
Det kan jeg på det pureste afvise, det er ikke tilfældet!
I bund og grund tror jeg simpelthen ikke på religion, som forkynder af en sandhed omkring hvordan universet er skruet sammen, og som skal diktere overfor det enkelte individ hvordan det skal gebærde sig i sit liv. Det er ihvertfald ikke den form for religion jeg har brug for, og fravælger det hermed i skikkelse af den danske folkekirke.
Dermed finder jeg det selvfølgelig også dybt problematisk, at vi i et moderne, multi-etnisk, proklameret religionsfrit land, har en grundlov som udpeger en bestemt religion og kirke som "den rigtige". Endnu mere problematisk bliver det, når denne kirke tilmed er indblandet i den offentlig forvaltning som vedrører alle indbyggere, uanset religiøst tilhørsforhold.
Det må have en ende, vi skal have lavet Danmark til en sekulær stat, hurtigst muligt!
Jeg udelukker ikke at andre kan have glæde af den form for religion som den danske folkekirke praktiserer, håber endda at de der lever derunder, rent faktisk føler de får noget ud af den. I modsat fald vil jeg da anbefale at man begynder at tænke lidt over grundene til at man bekender sig til den.
Til gengæld vil jeg ikke afskrive religion som fungerer i en social og samfundsmæssig kontekst, som tager udgangspunkt i det enkelte individ og forsøger at bidrage med inspiration, erfaring og livsvisdom omkring hvordan man kan leve sit liv i harmoni med den omgivende verden. Men udgangspunktet skal altid være at dens lære skal anvendes ved bevidst tilvalg, og ved egen personlig erkendelse af nytten af den.
Det ovenstående beskriver måske mere en livsfilosofisk lære, end egentlig religion, men skillelinjen derimellem er vel også flydende?
Jah, det var vel egentlig nok grund for nu, tror jeg ;)
