tirsdag den 12. januar 2010

Bye bye Jesub!

Så er min udmeldelse af folkekirken på vej til min lokale jesuspusher som pdf i en mail ;)

Se de skræmmende konsekvenser for mig!

Man kan undre sig over hvorfor det er så bøvlet, at der findes private aktører, der tilbyder at gøre det for dig (lad være med at bruge servicen, det er da spild af både dine og deres ressourcer!).

Man kan også undre sig over hvorfor de fleste andre offentlige administrative opgaver omkring personregistrering som folkekirken varetager (af kun Gud ved hvilken grund), kan foretages online med digital signatur på http://www.personregistrering.dk/.

Eller man kunne lade være med at spilde tid på at undre sig mere over inkonsekvente, tankeløse og traditionsindspundne religionsforstyrrelser, og brug sin energi på at nyde endnu en frihedsgrad ;)
At der kommer lidt flere lommepenge i posen næste år, er da også en meget rar bonus (vi betaler faktisk 5,8 mia kr. i 2009 for at drive folkekirken!).

Nu er jeg rigtig dejlig spændt på om pusher sekretæren accepterer min indscannede, men underskrevne, 3. parts pdf formular fra Ateistisk Selskab, ellers hører du jo nok om det her på et tidspunkt...

Hallelunaj fra Mikkel!

PS: Husk at indberette udmeldelsen på din forskudsopgørelse for 2010, ellers får du først glæde af besparelsen næste år, og det ville jo være rigtig synd!

1 kommentar:

  1. Jah, status her efter en uges tid, er at jeg ikke har fået nogen som helst respons på min email!

    Så overvejer da seriøst at gå de 250 meter over gaden til kirkekontoret, og aflevere den fysiske underskrevne udmeldelse personligt til fru kordegn...

    Mikkel,

    SvarSlet

Alle meninger er valide, bare kom med dem...