Min feedreader bød på sjov mandagssprog morgen i det vestjydske medie-land (hejsa til jer fra jv.dk og jp.dk). Vi fik selskab af meget høje forbrydere, alt godt om Altzheimers, dovne læsere der nøjes med at kigge på ord og historien om Frederik og Marys giftige ven sven, der ikke er kongelig nok til at få sit navn skrevet med stort.
Artiklen om Alzheimers, gav lidt sproglig kvababbelse, hvilket henledte min opmærksom på at kvababbelse rent faktisk staves med hele tre b'er (se indlæggets overskrift).
Men tilbage til Alzheimers, for udover det overflødige t journalisten har tilføjet, hvorfor staver man så Alzheimers med stort og sætter genitiv s på?
Der er bred konsensus omkring at anvende betegnelsen sådan på de officielle steder på nettet; sundhedsstyrelsen, netdoktor, sundhedsguiden.dk, mens Wikipedia er lidt tveægget. Selveste Alzheimerforeningen har i deres navn droppet genitiv på opdagerens efternavn (sikkert fordi Alzheimersforeningen ikke er specielt mundret at udtale), men i deres øvrige kommunikation kalder foreningen stadig sygdommen for Alzheimers.
Jeg kan godt se logikken i at Alzheimers sygdom er den korrekte betegnelse (navn+genitiv objekt = Alzheimer+s sygdom). Men anvendt som substantivet Alzheimers, synes jeg logikken forsvinder. Referencen til objektet sygdom er væk, så genitiv er unødvendigt og navnet på en sygdom skal vel ikke staves med stort?
Det egentlige spørgsmål her, er vel hvornår et ord officielt (for det anvendes allerede sådan i praksis) bliver til et ord i sig selv (alzheimer), og ikke længere er en forkortelse af en sproglig konstruktion.
Dansk Sprognævn er allerede gået lidt af vejen, idet ordet alzheimerpatient rent faktisk er optaget i den officielle Retskrivningsordbogen.
