"at trække på samme hammel"
Selvom jeg nogenlunde forstod meningen, er jeg aldrig stødt på dette udtryk før, hvilket pirrede min nysgerrighed. Lidt søgning finder frem til en forklaring i Den Jyske Ordbog (slå kompatibilitetsvisning til i din browser hvis du har problemer med at se siden), med yderligere indput fra kandu.dk's fourm og en guide til seletøj fra Dansk Køre Forbund (vi elsker Google!!).
Udtrykket er dejligt konkret, og nemt at foholde sig til. Det har rødder tilbage til den landbrugskultur der for få generationer tilbage var dagligdag for de fleste danskere. Selvom jeg har haft en del omgang med heste, var jeg ikke klar over at en hammel er det mellemled, af typisk træ, der samler trækkræfterne fra de enkelte heste i et hestespand.
Den enkelte hest er fra sit seletøj spændt for en svingel med skagler (reb/læderremme), de enkelte svingler er fastgjort til en hammel, og hamlen er fastgjort til redskabet/vognen der ønskes trukket. Det er tit man kan se gamle hamler og svingler brugt som dekoration for nostalgiens skyld, f.eks. ophængt på husmure.
Hammel foran vognen set i forhold til svinglerne, hvortil skaglerne fra den enkelte hest fastgøres (baseret på grafik fra Dansk Køre Forbund artikel). |
Så at "trække på samme hammel", er at være flere om at sørge for fremdrift i en fælles opgave.
en hest kunne også lade som den trak, hvis den snød, fes den på hammelen
SvarSlet