lørdag den 29. august 2009

18 km i klitterne


Var ude at løbe i den fantastiske natur ved den jydske vestkyst i dag. Er i sommerhus hos og med forældrene og pigerne i Vester Husby, lidt nord for Søndervig.
Jeg løb igennem sommerhusområdet og langs med Vestkyststien igennem Husby Klitplantage, og i det åbne land langs med klitterne på Raketvejen hjemad. Det var rigtig blæsende og truende vådt hele vejen, blev dog kun moderat våd af regnen, da jeg formåede at komme i læ i skoven den ene gang det rigtig stod ned.
Der er bare så stor variation i naturen heroppe; man ser skov, hede, klitter og strand på kort tid med hver deres karakteristika. En rigtig god oplevelse, selvom det var rigtig rigtig koldt de sidste 3 km i min våde løbe t-shirt og stiv blæst.
Fik den ide at man kunne arrangere et Facebook løbeklub løb langs Vestkyststien. Det kunne være fedt, evt. en stafet ting som de gjorde på Sjælland hvor flere løber hver sin etape. Må jeg lige gå i tænke boks med, og undersøge interessen for.
 
Edit 2010-05-10: Her er lige data fra turen på Garmin Connect, husker ikke lige hvorfor den ikke kom på oprindeligt ;) 

1 kommentar:

  1. Hov den er du da aldrig kommet videre med. Det er ellers en super ide med enten et stafetløb/etapeløb eller bare en fælles løbetur.

    Sig til hvis jeg kan hjælpe med noget :-)

    Mange hilsner
    Jakob
    Admin for Løbeklubben på Facebook

    SvarSlet

Alle meninger er valide, bare kom med dem...