mandag den 8. juni 2009

callme smtp server opsætnig

Skulle bruge min telefon til at sende email for første gang efter jeg skiftede fra CBB til Callme i dag.

CBBs (Sonofons) SMTP server brokkede sig selvfølgelig over at den ikke måtte relaye email fra andre netværk. Så man går ind på Callmes hjemmeside og leder mobilopsætningerne igennem, og man finder: ingenting... Leder i FAQ'en; ingenting udover alle åbenlyshederne.

Prøver at søge i Callmes egen sidesøgningsfunktion: ingen hits på hverken email eller smtp

Kigger lidt rundt for at finde ud af hvilket netværk Callme benytter sig af, det står heller ingen af ovennævnte steder (kun at de benytter det bedste og mest dækkende netværk i dk, blah blah..).

Man klikker sig så lidt desperat ind på dækningskortet og senere driftsinfo men her fremgår det så, indirekte, at de benytter sig af Telias netværk (og senere viser det sig da også at Callme faktisk er ejet af Telia).

Så leder man efter info om hvad Telias smtp server monstro hedder, men det er heller ikke lige til at finde. Lettere opgivende tyer man til internettets schweizerkniv og prøver at plugge 'site:callme.dk smtp' i maven på Google, og hvad kommer frem? Et hit, på præcist det man leder efter. Callmes vejledning i hvordan man opsætter smtp server på deres netværk, ved at bruge smtp serveren smtp.gprs-connect.dk...

Inden da har jeg dog eksperimentielt fundet frem til at smtp.telia.dk fungerer udmærket, og ved opslag i DNS (se nedenfor) ses det da også at både smtp.telia.dk og smtp.gprs-connect.dk bare er CNAME(s) til smtp.dk.telia.net , so there...


Konklusion:
CallMes anbefaling for SMTP server er:
smtp.gprs-connect.dk
Men, med nuværende DNS opsætning, er både smtp.telia.dk og smtp.dk.telia.net ækvivalente med denne.


Kan godt forstå man ikke vil forvirre Conny og Brian med SMTP server opsætninger, email relay problematikker og andre hardcore tekniske spørgsmål sådan upfront, men hvis man ved hvad man leder efter, og ved hvad tingene drejer sig om, så bør det altså være muligt at finde frem til oplysningerne uden at skulle gætte sig frem til dem!

;; QUESTION SECTION:

;smtp.gprs-connect.dk. IN A

;; ANSWER SECTION:

smtp.gprs-connect.dk. 84287 IN CNAME mail103.telia.com.

mail103.telia.com. 1487 IN CNAME smtp.dk.telia.net.

;; QUESTION SECTION:

;smtp.telia.dk. IN A

;; ANSWER SECTION:

smtp.telia.dk. 3600 IN CNAME smtp.dk.telia.net.

EDIT 20091028: Sikke dette indlæg trækker opmærksomhed, har lige fixet en fejl i teksten (mail istedet for smtp), fremhævet de korrekte serveradresser og lavet en konklusion for dem der ikke gider læse.Til dem der leder efter andre end CallMes SMTP servere, snublede jeg lige i en liste over mange SMTP servere som Morten har samlet, han må have bøvlet noget med hans email ;)

4 kommentarer:

  1. Tak for hjælpen. Har haft noget bøvl med at finde ud af, hvorfor mine mails fra mine HTC Hero forsvandt. De blev fint replikeret til min hostede gmail via IMAP, men det var som om mailen aldrig blev sendt.

    Jeg gætter på, at det er fordi de porte man skal bruge for at køre smtp via gmail ikke er åbne, så da jeg fik rettet smtp-serveren kom min mail fint igennem

    Jeg har dog ikke fundet noget sted, hvor jeg kunne gøre callme opmærksom på problemet, så det bliver nok en anden, der kommer til at tage det slagsmål for mig

    Mvh
    Thorvald

    SvarSlet
  2. Også tak herfra, nu virker min mailkonto på min Iphone. Jeg havde nok aldrig fundet uden denne blog, da ikke engang callme medarbejderne lader til at vide noget..??!

    SvarSlet
  3. Selv tak gutter, rart at vide at det hjælper nogen, det motiverer da til at fortsætte med de mere tekniske indlæg.

    Karsten, ja, det er uhyggeligt hvor lidt de nogle gange ved i de der supportstillinger. Man skulle jo tro de havde et bagland på plads at trække på, når den slags spørgsmål kommer, men det virker sjældent sådan. Men når de ikke engang kan få web-redaktørerne til at lave en ordentlig teknisk faq, med link til det dokument der rent faktisk beskriver løsningen, så er det jo svært.

    Thorvald, jeg vil tro det du oplever er at din Heros IMAP applikation bare gemmer den besked du ønsker at sende i den designerede IMAP "Sendt" mappe, hvilket går godt, fordi du har fint hul igennem til IMAP serveren hos Google. Mens selve afsendelsen af mailen til modtageren, som jo netop sker via SMTP, ikke går godt fordi man typisk er tvunget til at bruge den SMTP server der er tilknyttet det netværk man er på (det er en spam-forhindrings mekanisme).

    Google og gmail er slet ikke indblandet i afsendelsen, det sker direkte fra email klienten på telefonen, via dit netværks SMTP server som leverer den direkte til modtagerens mail server. IMAP er ligesom POP3 kun en mail-access protokol (IMAP med den praktiske fjernlagringsmulighed).

    Man kan købe sig til en "universel" smtp server, som så typisk kører ASMTP (authenticated) hvor man skal logge på for at sende mail. Den kan man så anvende fra alle ens enheder, uden at skulle huske mere end en smtp opsætning.

    www.smtp.dk og www.authsmtp.com er to eksempler på sådanne services.


    Mikkel

    SvarSlet
  4. Jeg har ændret min mail til mit Apple-id, og nu vil min iPhone 5 ikke sende e-mails. Jeg er kommet til at ændre serverport-tallet, og kan ikke huske hvad der stod. Kan du hjælpe? :-)

    SvarSlet

Alle meninger er valide, bare kom med dem...