mandag den 10. maj 2010

Over broen og til helvede med kulden

Så blev det endelig tid for årets første officielle motionsløb! Lillebælt Halvmarathon med at par ture henover den gamle lillebæltsbro, og et par sløjfer på både den fynske og den jydsk side.
Det var rigtig hyggeligt at besøge de afslappede fynboer, som også havde knaldet et godt arrangerement sammen, og ruten bød på et flot og afvekslende løb.

Vores lille trup fra arbejde var faldet lidt fra hinanden, så var alene afsted i DSB fut-tog på Orange billet. Det skar lidt ned på motivationen, så var ikke helt så tændt inden løbet, især ikke efter den kolde, kolde ventetid inden start. Heldigvis holdt det våde sig i skyerne, bortset fra lidt smådrypperi.

Havde ikke fået hvilet optimalt (sigh...) op til løbsdagen, men efter at være blevet godt varm ude på ruten, var der ikke de store problemer rent form og motivationsmæssigt. Følte mig lidt knækket omkring de 14 km, men kom hurtigt på igen, efter at have nedsat pace en periode. Jeg kom ind godt 3 minutter efter min PR fra sidste års Sædding Centrets Halvmaraton i 1:42:53 (og det endda på en mere kuperet rute), så jeg er ganske godt tilfreds (inklusiv vestjydsk beskedenhed, er faktisk henrykt!), alt taget i betragtning.

Se mere på mine løbe sider (adder billeder når de er klar fra http://www.my-photo.dk/).
GPS-track her.
Officielt resultat her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle meninger er valide, bare kom med dem...