onsdag den 12. maj 2010

DSB SMS billet

Dælme om ikke DSB har lirket en SMS billet service ind under gulvtæppet på os udenfor Hovedstadsområdet (det her øjensynligt været en mulighed i KBH i over et år) uden at tromme for meget op om det. Eller også har jeg bare misset marketingstrommerne?

Som udgangspunkt ser det dog ud som om det kun er din DSB Orange Sviptur billet du kan købe via SMS.

Orange Sviptur er en billet der gælder for ud og hjemrejse indenfor samme landsdel, samme dag som købet. Det ser ud som om det er nogenlunde regionsgrænserne der gælder.
Bilettens normalpris er 119 kr., men på fredag d. 14. maj hvor det tilmed er Orange Fredag, er prisen dog nedsat til 79 kr.

Jeg sparede selv 139 kr. ifht. normalpriserne på en Orange Sviptur billet da jeg var i Middelfart i lørdags og løbe Lillebælt Halvmarathon. Det var den flinke billetautomat på Esbjerg station der gjorde mig opmærksom på at det kunne betale sig, hvis jeg skulle hjem samme dag. Tak for det :)

På Orange Fredag kan du også komme rundt i hele Danmark (inklusiv over Storebælt) på en DSB Orange billet til 79 kr.

Så det er bare med at komme ud og se ;)

Hvis du køber din billet på SMS, så husk at der skal være "strøm nok" på din telefon, for du skal kunne fremvise SMS'en til en evt. kontrollør, ihvertfald for at undgå alt for meget ballade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle meninger er valide, bare kom med dem...